Jeg laver supervision af socialt arbejde både individuelt og i grupper - jeg har 30 års erfaring med denne metode - de 15 år som selvstændig. De senere år har jeg også superviseret socialfaglige ledere. Se evt. referenceliste.
Supervision definerer jeg som en aftalt tidsbestemt, støttende og igangsættende proces, hvor supervisor hjælper fagpersoner med at integrere kundskaber og viden, således at fagpersonen bliver bedre til at agere i forhold til sit fags metoder og teorier. Supervision fokuserer på medarbejderens relation til sin opgave, derfor kan supervision berøre både faglige og personlige aspekter.
I 2013 udgav jeg bogen Sags- og episodeanalyse: En handlingsafklarende metode i socialt arbejde, som udover at beskrive denne mere analytiske metode, indeholder et kapitel om supervision.
Sags- og episodeanalyse
Sags- og episodeanalyse er en metode, der ligesom supervision kan anvendes i forbindelse med en konkret sag eller situation i socialt arbejde. Metoden er rettet mod praksisteam og bygger på fem nøje fastlagte trin, som teamet systematisk arbejder sig igennem. Hermed får teamet mulighed for at skabe en fælles faglig forståelse, fastlægge handleretning og tage beslutninger om konkrete handlingstiltag. Grundlaget for handling bliver derved tydeliggjort, og afgørelser træffes på et fagligt kvalificeret grundlag.
Sags- og episodeanalyse adskiller sig fra supervision ved, at hele teamet inddrages i udarbejdelsen af den faglige analyse, samt ved at der ikke fokuseres på den enkelte medarbejders relation til sagen. Metoden har en relativ stram processtyring, men systematikken kan til gengæld læres relativt hurtigt, så det enkelte praksisteam selv kan anvende metoden f.eks. ved sagsmøder eller konferencer.